Pigeraketten 2025 var et kæmpe hit!

Fredag d. 9/5 landede Pigeraketten i Jelling, da FC GOG Fodbold og Jelling FS dannede rammen om en fantastisk fodbold-fest for de 28 fremmødte piger, i alderen 5-9 år. I selskab med en hel flok dygtige rumvæsner (der viste sig at være trænere og ledere i forklædning) var pigerne på forskellige opgaver i det store ydre rum -inden de igen landede sikkert på boldbanerne i Jelling ved aftenstid.
Hos FC GOG Fodbold har vi en snart lang og stolt tradition for at afholde Pigeraketten hvert år -og i dette års udgave skete det altså, endnu engang i stærkt samarbejde med Jelling FS.
Opbakningen var flot med de 28 deltagende piger -samt en stor og engageret gruppe frivillige, heriblandt også unge fodboldspillere og trænere fra egne rækker - til alle jer vil vi gerne sige tusind TAK, fordi i var med til at lave en dejlig eftermiddag for pigerne!
Vi glæder os meget til 2026 hvor vi regner med igen at være stærkt tilbage, klar til hoppe ombord i Pigeraketten, på en ny rumrejse med bolden for fødderne.