Menu

FC GOG Fodbold tester programmet ”Players first”

image Players first giver et let og godt overblik over styrker og indsatsområder i fodboldklubben
23. marts 2021 kl. 20:44

Som nogle af jer helt sikkert har bemærket, modtog i før vinter en mail med et spørgeskema, med en række spørgsmål om jeres oplevelse, af jeres hverdag iFC GOG Fodbold.

Vi har indgået et samarbejde med programmet Players First, der er en app, designet til foreninger, sportsklubber og andre fora der er interesserede i at indsamle undersøgelser om tilfredshed og feedback fra sine medlemmer.
Players First er en smart app som designer spørgeskema-undersøgelse, ud fra de områder vi er interesserede i som klub og ledelse. På den måde, kan vi nemt få et godt overblik over hvordan i, vores medlemmer, trives i vores fodboldklub -og hvor der skal trækkes i nogle tråde, for at optimere jeres hverdag i FC GOG Fodbold.

Simpelt og let spørgeskema

Rent praktisk modtager du som medlem altså et antal spørgsmål, hvor du bliver bedt om at vurdere og kommentere din tilfredshed, på en række udvalte områder. Det kan være alt fra fysiske rammer, mulighed for udfordring, fællesskab og meget andet.


Du har altid mulighed for at være anonym, når du svarer på spørgeskemaet.
Som en sidste funktion, kan du også som medlem melde dig som frivillig, hvis du går med ønsket om at hjælpe til i hverdagen.
Til sidst i undersøgelsen, vil du kunne give tilsagn om en opgave i klubben, som du kunne se dig selv være behjælpelig med og derefter tage kontakt til bestyrelsen eller vores frivillig-ansvarlige.

Godt første forsøg – næste gang bliver endnu bedre!

Vi var fint tilfredse med udbytte af den første undersøgelse, men vi ved også, at i som medlemmer ikke var vant til programmet og måske ikke allesammen vidste hvad det var.
Vi vil som klub dog rigtig gerne give det endnu et forsøg, senere på sæsonen, så vi fortsat kan arbejde med at blive endnu bedre og gøre vores fodboldklub endnu sjovere at være medlem i.

Vi håber at i vil være med at til at give jeres mening til kende, så vi kan få et super godt udbytte af den næste undersøgelse!

 

Nedenfor kan du se nedslag fra vores første undersøgelse:

Vi endte på en svarprocent på 18% af de udsendte spørgeskemaer.

Langt størstedelen er godt tilfredse med de sociale rammer i klubben og ville anbefale den til andre.

Der er generel god tilfredshed med træningen og aktiviteterne i klubben men der kunne godt ønskes endnu bedre fysiske rammer.

Vi har et indsatsområde omkring træningen for de yngste, som der arbejdes hårdt på i øjeblikket.

 Der er generel god tilfredshed med bestyrelsens arbejde og kommunikationen ud til medlemmer – herunder blev det spurgt til den foretrukne informationskilde, resultatet var:

Facebook 77%, E-mail 60%, Hjemmesiden 40%, Nyhedsbrev 20%, Fysisk opslag i klubben 17%.

Der er generel god tilfredshed omkring afviklingen af kampe og stævner.

Der var 9 personer der viste interesse i at blive frivillig og 3 der er interesseret i at blive dommer/kampleder

 

 

 

 

 

Luk